Indlæg mod hælspore - kom med dine hælsmerter til livs

Oplever du skarpe, jagende smerter under hælen – især når du tager de første skridt om morgenen? Det kan være tegn på hælspore, en udbredt overbelastningstilstand i foden.

Hos Møller Specialsko i Kolding hjælper vi hver uge mennesker, der er plaget af hælspore, med speciallavede fodindlæg, der aflaster hælen og gør det muligt at bevæge sig mere frit igen.

 

Hvad er hælspore - og hvorfor gør det så ondt?

En hælspore er en irritationstilstand, der opstår dér, hvor svangsenen hæfter på hælbenet. Det er sjælden en synlig “spor”, men navnet dækker over den belastning og betændelsestilstand, der kan opstå efter langvarigt pres på hælområdet. Det typiske symptom er:

  • En skarp smerte primært under hælen – ofte værst om morgenen, eller når man har siddet stille.
  • Ømhed ved længere tids stående arbejde
  • Fornemmelsen af at træde på noget hårdt eller skarpt under hælen
  • Tiltagende ubehag i sko uden ordentlig støtte

Smerten skyldes små mikroskader, som kroppen ikke når at hele, når hælen konstant belastes. Her kommer et godt indlæg ind i billedet.

Sådan arbejder vi med hælspore hos Møller Specialsko

Hos os handler det ikke om en “one size fits all” løsning. Vi tager os tid til at forstå din fod og dine smerter. Vores fremgangsmåde:

  • Vi undersøger din fod og din gang
  • Vi taler med dig om dine aktiviteter og behov
  • Vi former et individuelt indlæg, der giver præcis den støtte og aflastning, du har brug for

Formålet er at skabe ro i hælområdet, støtte i mellemfoden og sikre en mere jævn belastning – så foden får mulighed for at hele.

 

Et godt indlæg kan gøre en verden til forskel

Mange oplever, at smerten reduceres markant, når hælen får den rette aflastning. Vores indlæg kan indbygges i både almindelige sko, arbejdssko (obs. Omkring CE-godkendelsen) eller specialfodtøj, og vi vejleder også gerne om valg af sko og evt. supplerende øvelser, der kan understøtte helingen.

Kan du få tilskud?

Der gives ikke kommunalt tilskud til indlæg mod hælspore.
Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du dog få op til 400 kr. refunderet i 2025 pr. sæt indlæg.

Besøg os i Kolding

Hos Møller Specialsko møder du et fagligt stærkt team, der er specialiseret i at skabe individuelle løsninger til smerteplagede fødder. Kom ind i butikken i Kolding og få en uforpligtende snak – vi står klar til at hjælpe dig med den rette støtte mod hælspore.

Du er også velkommen til at ringe på 76 31 04 00 eller kontakte os via formularen her på siden.


FAQ – Hælspore

 

Hvad hjælper bedst mod hælspore?

Et individuelt indlæg, der både aflaster hælen og støtter svangen, er en af de mest effektive behandlinger. Det mindsker belastningen og giver ro til heling.

Hvornår skal man have indlæg i skoene?

Når smerter i hæl eller fod forringer din hverdag, eller du har fået konstateret hælspore, er det oplagt at få lavet et specialindlæg, der kan aflaste de rigtige steder.

Kan man få tilskud til indlægssål til hælspore?

Der findes ikke kommunale tilskud til hælspore-indlæg, men er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du få et mindre beløb refunderet ved køb af individuelt fremstillede indlæg. Du kan altid spørge os i butikken, hvis du er i tvivl om dine muligheder.

Kontakt os

+45 7631 0400
info@moeller-sko.dk



Find os her

Møller Specialsko
Vejlevej 339, DK-6000 Kolding

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på tilbud og nyheder.